Restaurant anmeldelser og stjerner

Punk Royale Copenhagen 2025                       5*

Punk Royale CPH leverede en oplevelse, der startede på absolut højeste niveau. De første ni retter var intet mindre end fantastiske – kreativt udført, smagfulde og med en wow-effekt, der blæste mig bagover. En sand oplevelse for sanserne! Desværre ramte hovedretten et markant lavere niveau. Oksekødet var hverken mørt eller særligt smagfuldt, hvilket skabte en skuffende kontrast til de forudgående retter. Efterfølgende kom en dessert, der var temmelig ligegyldig smagsmæssigt, før oplevelsen sluttede stærkt af med en sidste lækker dessert. En anden ting, der trak en smule ned, var vinmenuen. Der kunne godt have været et glas mere undervejs – lidt for ofte var glasset tomt, og der gik for lang tid mellem påfyldningerne. Selvom hovedretten og vinserveringen trak lidt ned, var helhedsoplevelsen stadig så stærk, at jeg ender på 5 stjerner – men det var tæt på at koste en enkelt.Kan lide

Restaurant Kanalen 2025        3*

Punk Royale CPH leverede en oplevelse, der startede på absolut højeste niveau. De første ni retter var intet mindre end fantastiske – kreativt udført, smagfulde og med en wow-effekt, der blæste mig bagover. En sand oplevelse for sanserne! Desværre ramte hovedretten et markant lavere niveau. Oksekødet var hverken mørt eller særligt smagfuldt, hvilket skabte en skuffende kontrast til de forudgående retter. Efterfølgende kom en dessert, der var temmelig ligegyldig smagsmæssigt, før oplevelsen sluttede stærkt af med en sidste lækker dessert. En anden ting, der trak en smule ned, var vinmenuen. Der kunne godt have været et glas mere undervejs – lidt for ofte var glasset tomt, og der gik for lang tid mellem påfyldningerne. Selvom hovedretten og vinserveringen trak lidt ned, var helhedsoplevelsen stadig så stærk, at jeg ender på 5 stjerner – men det var tæt på at koste en enkelt.

Clementine 2025                      3*

Mit besøg på Clementine efterlod mig desværre med en lidt blandet oplevelse. Det startede med snacks og surdejsbrød, som virkede lidt for ordinære til at stå som ekstra bestillinger – de tilføjede ikke meget til oplevelsen, og jeg kunne nemt have undværet dem. Til forret bestilte jeg en sprød tærte med hummer, og den var virkelig velsmagende og godt tilberedt – en klar favorit på aftenen. Desværre fulgte ikke alle retter op på denne gode start. Tataren, som min kone fik, var simpelthen overkrydret, hvilket overskyggede den naturlige smag af kødet og gjorde det lidt anstrengende at komme igennem. Hovedretten, en klassisk peberbøf, skuffede mest. Bøffen havde en næsten kogt smag og konsistens, som fjernede det saftige og kraftfulde, man forbinder med en god peberbøf. Det gav desværre en lidt flad og skuffende oplevelse. Servicen var overordnet set okay, men der var også smuttere. Blandt andet blev en ølbestilling glemt i starten. Alt i alt kan jeg sige, at jeg har prøvet Clementine, men der er ikke noget, som trækker mig tilbage for en gentagelse.

MasVino Vinbodega 2025       3*

Jeg havde glædet mig til et besøg på Masvino efter at have læst flere positive anmeldelser, men desværre levede oplevelsen ikke op til mine forventninger. Vi startede med kæmperejer, som desværre var en smule overtilberedt og lidt grynet i konsistensen. En tatar, der desværre led under en alt for syrlig smag, hvilket gjorde retten ubalanceret. Svamperöstien var dog OK. Hovedretterne skuffede desværre også. Köften var alt for sød og manglede både krydderier og ordentlig tilsmagning. Grillet blæksprutte og grillet fisk var begge intetsigende og savnede den forventede dybde i smagen. Cruditén, som skulle tilføje noget friskhed, havde desværre slet ingen smag. Alt i alt var det en skuffende oplevelse, hvor flere retter manglede den finesse og balance, jeg havde håbet på.

Latino Bar 2025                        2*

Uspiselig porre og generelt kedelig og smageløst mad.
Er lukket igen…

Restaurant MOS    2024                   4*

Restaurant Mos tilbyder en solid gastronomisk oplevelse med deres fem retter. De første tre retter skiller sig ud med en dejlig smag og præsentation, hvilket virkelig er godt. Desværre falder niveauet en smule med de to sidste retter, som, selvom de er ok, ikke leverer den samme wow-effekt. Samlet set er Mos et rigtig godt sted med værdi for pengene, og det er et sted, hvor man kan forvente at få en tilfredsstillende madoplevelse.

Restaurant Jordnær                4*

Restaurant Jordnær byder på en smagsoplevelse, der starter på himmelsk niveau med deres fantastiske appetizers, som er i verdensklasse. Disse første indtryk imponerer virkelig. Dog er der en mærkbar nedgang i kvalitet efter disse indledende retter, og der mangler en hovedret af høj kvalitet for at fuldende oplevelsen. Samlet set leverer Jordnær en god gastronomisk oplevelse, men der er plads til forbedringer for at opnå topkarakter.

Partizani Grill  5*

Fed stemning! Forbered dig på masser af øl og shots – og kød (lidt til den tørre side). Dette sted er fantastisk til en meget festlig aften – ikke en stille romantisk middag

Elle Belle  2024        2*

Fik fire små og fuldstændig overtilberedt jomfruhummere til 135 kr. Uspiselige… Gode østers, smagløs og kedelig ceviche og ok grillet romanesco. Generelt en skuffende oplevelse.

Nørre Vissing Kro                     2*

Forsøget på at lave en gourmet oplevelse, lever ikke op til forventningerne. Fik 5 retter og alle mangler kvalitet, god tilberedning (fik et duebryst som var fuldstændig gennemstegt, tørt og uspiseligt), kreativitet (oksesteg med sovs, som man kunne lave derhjemme), smag og dybde. Sød tjener som gør sit absolut bedste – klare alt på egen hånd.

Restaurant Syvni13                  5*

Byens bedste brunch! Velsmagende, spændende og god service.

Kazo                 3*

Spændende koncept, men mangler en del på smagen og oplevelsen.

Galåre

Super brunch, hvor man selv vælger alle sine retter ud af et større udvalg. Velsmagende og en klar Århus brunch anbefaling.

Omar, København                   5*

En af de bedste ”dele-mad” aftener jeg har prøvet. Smagen er i top, god og smilende service og hyggelige omgivelser. Klar anbefaling.

Prezzemolo     3*

Der er ikke dybde nok i smagene. Det ender med pastaretter som man også laver i sit eget køkken.

The Burger Concept                2*

En menu med burger, fritter og sodavand er ikke billigt og koster mere end f.eks McD. Og så tog det 24 min at få maden… Maden smager fint. God milkshake. Men prisen og tiden trækker ned.

Moment                                    4*

Ud af en større serveringsmenu, sidder nogle af retterne lige i skabet. Men flere savner på smag og oplevelser.

Fladbro Kro                               2*

Bookede værelse for at spise på kroen, som så havde lukket. Det har den ofte… Værelserne er dårligt indrettet og ikke hyggelige. Vej direkte igennem kroen og tæt trafik. Dyrt i forhold til kvalitet

Restaurant Havnær – Aarhus Ø                        3*

Fik snacks og Stjerneskud til frokost. Flink servering, men med lang ventetid. Snacks (5 stk) har ikke meget smag og er ikke værd at bestille. Stjerneskuddet er godt, men mangler også lidt mere smag, krydring og dybde for at blive rigtig godt. Generelt en middel oplevelse med en flot udsigt.

Falafel Faour   1*

Har spist på stedet flere gange med velbehag. Men så har jeg fået en kebab streetfood bussen, som var langt under niveau. Den var færdiglavet og genopvarmet i en panini grill – kødet var fra pose og kebaben smagne ikke af meget. Skuffende når det er fra Faour…

Scandic Palace Hotel 2023                  2*

Slidt hotel og fyldt med sorte hår på sengetøjet. God placering og ok morgenmad.

Restaurant Hærværk 2023                   4*

Mange lækre retter, nogen middel retter og lang ventetid. Snacks er ok, de friterede blomkål var rigtig gode. Første servering med østersemulsion var fin. Anden servering med pasta var fremragende og aftens bedste! Rødbederetten efterfølgende var også et hit. Lam var ok, men kunne ikke leve op til de to foregående retter. Desserten var lækker. Der var lang ventetid mellem nogen af retterne. Især inden den sidste ret (dessert) ventede vi 40 min. hvilket er alt for lang tid. Og så er vinmulighederne på glas lidt kedelige. Men virkelig god valuta for pengene og meget rimelige priser! Det nærmer sig NÆSTEN 5 stjerner.

NOMA 2023 4*

Som en af verdens mest ikoniske restauranter, har Noma i årevis været synonym med innovation, eksperimenterne og en oplevelse ud over det sædvanlige. Mit seneste besøg på Noma 2.0, efter deres flytning til de nye lokaler, efterlod desværre en lidt blandet erfaring.

Mens Noma stadig formår at imponere med deres unikke tilgang til nordisk gastronomi og deres sans for detaljer i madlavningen, var der en mærkbar forskel i stemningen og begejstringen fra personalet. Det virkede som om, at den oprindelige gnist manglede.

Serveringen var stadig professionel og præcis, men der var en vis mangel på den entusiasme og dedikation, som jeg tidligere havde oplevet. Det virkede som om, at motivationen bag Noma ikke var den samme som ved mit første besøg i de gamle lokaler.

Madoplevelsen var stadig en rejse gennem nordisk smag og traditioner, men jeg savnede den ekstra wow-faktor, som jeg tidligere havde oplevet. Måske skyldes det forventningerne, der var skabt af Noma’s tidligere præstationer, men jeg følte mig ikke helt så overvældet denne gang. 4 store stjerner.

Restaurant Juju 2023      4*

Maden er god og nogle af retterne er 5-stjernet mesterklasse! Det gælder BINDAETTEOK, RAINBOW TROUT, KOREAN FRIED CHICKEN & SORBET OF YUZU. Dog trækker cocktails og vin oplevelsen ned og det er ikke et billigt sted. 

Food Club 2022                5*

Fremragende! Alle retter smagte lækkert, god service og FULD VALUE FOR MONEY – ét af de bedste steder til prisen. 

Pearl India 2022               1*

Deres lam smager ikke frisk og alle smage er flade og kedelige. Mere

Kolo 2022    4*

God menu på et fint niveau. Retten KOLOBABS med deep fried broccoli er fuldstændig fantastisk!! Måske en af de bedste vegetarretter jeg har fået! Og til prisen er det en anbefaling herfra. 

Ribehøj 2022                    3*

Høje forventninger og en smule skuffet. Vi startede med en rigtig god frokost, perlehøne og en koldskål dessert. God frokost.

Atelier 33 2022                 4*

Behageligt sted med solide retter. Er dog et stykke fra at blive byens bedste bistro, men der er muligheder.

Ikusnahi Tours 2022                 5*
Mirakruz Kalea, 28, B, 20001 Donostia-San Sebastian, Gipuzkoa, Spanien
Var på Hondarribia Sightseeing and Gastronomic Society tur, hvilket var en super oplevelser! En rigtig god tur

Das Dorf 2022                            3*
Lange Reihe 39, 20099 Hamburg, Tyskland
En meget tør oplevelse. Fik gedeost til forret, hvilket var godt. Men dagens ret ”pølse og grønkål” og Wienerschnitzel var begge meget tør og manglede saft og kraft – var lidt skuffet. …

Zahida 2022                                4*
Rømersgade 20, st, 1362 København
Forventningerne var store og værtskabet fra Bobby og Christian var helt i top! Fik Tasting menu; Small Bites var super lækre, Mixed grill var OK og Butter Chicken var ikke kraftfuld nok – den mangler mere knald på smagen.

Raadhuus Kaféen 2022            5*
Sønder Allé 3, 8000 Aarhus
Var en større gruppe og havde en super aften – fantastisk betjening og solid god mad (fik Rødspætte med persillesovs). Der er styr på det hele!

Restaurant Reel 2022               3*
Nørre Allé 16, 8000 Aarhus
Meget standard uden de store overraskelser eller oplevelser. Starters – Krabben bar rigtig god, Rosè rejer ok og torskerogn var under middel. …

Two Socks Ginbar 2022           5*
Klostertorvet 4, 8000 Aarhus
Det spiller bare! Altid super service og en oplevelse værd.

Constance Belle Mare Plage Mauritius 2022                            5*
Belle Mare Plage Belle Mare Poste de Flacq MU, Belle Mare 41602, Mauritius
Really nice place. Super service and delicious buffet. Located by itself and the pools could be a bit better. But high recommended!

Veranda Paul et Virginie Hotel & Spa 2022                               3*
MU, B14, Grand Gaube 30617, Mauritius
Nice surroundings, good pools and in general a pleasant place to stay. However, the rooms are a bit worn and some details about the service are missing (you must ask again and again sometimes for an answer or wait too long).

Brasserie Piaf 2022                   3*
Jægergårdsgade 40, 8000 Aarhus
Ok sted, med ok betjening, ok priser og ok mad – alt bare ok og ikke den store restaurant oplevelse. God jordstokkesuppe, bløde chips til tatar, ikke tempereret vin, for mange sener i bøffen…

Admiralgade 26 2022               2*
Admiralgade 26, 1066 København K
Fik Chouchoku [japansk morgenmad] hvilket skuffede. Selve konceptet og omgivelserne er gode, men sløv betjening og smagløs mad i for små mængder. Der gik mere end 30 minutter inden servering, hvilket er lang tid når alt er booket på …

Keyser Social Aarhus 2022      3*
Frue Kirkeplads 4, 8000 Aarhus
Hyggelige (og trendy) lokaler, samt kvik og sød betjening. Vi sad ved et bord, hvor man sad for tæt med de andre borde. Maden er fin, men ikke så imponerende som præsentationerne lægger op til. Kunne godt trænge til meget mere tilsmagning …

Esmée 2022                                5*
Kongens Nytorv 8, 1050 København
Fremragende – ikke noget at sætte en finger på. Havtaskehale tilberedt på ben var fantastisk! God service og generelt en dejlig oplevelse. Klar anbefaling herfra.

Restaurant Anker 2021            3*
Fiskerivej 12, 8000 Aarhus
God mad med forvirrende betjening Vi har 8 personer – nogle skulle have 3-retter, nogen 2-retter (enten forret …

Miró Vin 2021                            4*
Marstrandsgade 2, 8000 Aarhus
Miró er et dejligt sted. Fantastisk værtskab fra ejeren og man føler sig meget velkommen. Vi fik ”Hele molevitten” – standard snacks (3*), lækker champagne og caviar …

Restaurant 1733 2021             5*
Nybrogade 14, 1203 København
Fremragende service og god mad. Elsker at man kan få flere af retterne som 1/2 – og dermed smage mere.

Svostrup Kro 2021                     2*
Svostrupvej 58, 8600 Silkeborg
OK mad, flotte omgivelser og lokaler, skuffende betjening. Min familie og mig på 6 personer kom til aftensmad kl. 19:00. Efter 55 minutter …

SYV NI 13 2021                           5*
Frederiksgade 74, 8000 Aarhus
Gennemført koncept med super velsmagende mad! Forvent ikke en stor gennemgang af vinen, men til prisen finder man ikke meget bedre. HØJ VALUE FOR MONEY!

Bistro Boheme 2021                 4*
Esplanaden 8, 1263 København
Lækker mad, super vin, fedt sted og en ”fræk” professionel betjening. Dog sad vi i perioder lidt for længe og ventede på betjening – de havde travlt og kunne godt have brugt nogle flere hænder.

Alchemist 2021                          5*
Refshalevej 173C, 1432 København K
Mind-blowing!! Unik restaurantoplevelse og absolut verdensklasse! Alt spiller 100% fra start og slut og er fuldstændig gennemført. Vores vært, Jonathan var yderst professionel og var med til at hæve oplevelsen. Selve smagen er god, men spiller anden violin.